Danske Havne og oversigt over tilbud til bestyrelser
Se hvilke uddannelser, kurser og værktøjer Danske Havne peger på, når det gælder bestyrelsesarbejde. Udbuddet er enormt, men Danske Havne har lagt vægt på værdiskabelse og forretningsudvikling som indhold. Aftalerne giver medlemmer af Danske Havne en pæn rabat. Tilbud om uddannelse, kurser, konferencer og hjælpeværktøjer til bestyrelsesmedlemmer er rigtig mange. Bestyrelsen i Danske Havne har taget initiativ til at inspirere havnenes bestyrelser til mere værdiskabende og forretningsudviklende arbejde. Her er en oversigt over de tilbud, hvor Danske Havnes sekretariat har været i dialog med virksomheder, der udvikler uddannelse, kurser og arbejdsredskaber til medlemmer af havnebestyrelser. En konsekvens af samarbejdet med virksomhederne er, at medlemmerne tilbydes uddannelse og kurser på favorable økonomiske vilkår. Egentlige uddannelser med skriftlige opgaver og diplom i bestyrelsesarbejde tilbydes af Board Governance a/s. CHAIRPERSON™ som har fokus på bestyrelseslederens funktion, opgaver og rolle i forbindelse med at få etableret bestyrelsen som et team, hvor der sker aktivering og anvendelse af hvert enkelt bestyrelsesmedlems kompetencer og ressourcer. Læs mere her. STRATEGIC BOARD ROOM™ som har fokus på bestyrelsesmedlemmernes bevidsthed om, på hvilke områder man skaber værdi, konkrete resultater og gør den største forretningsmæssige forskel. Læs mere her. Desuden udbyder Board Governance et to dages kursus: BOARD ROOM™ er et intensivt 2-dages kursus i moderne bestyrelsesarbejde, hvor der er fokus på basis bestyrelsesarbejde, der sætter deltagerne i stand til at indtage en aktiv rolle i bestyrelsesarbejdet. Læs mere her. Pluss tilbyder korte kurser i bestyrelsesarbejde, både for hele bestyrelsen eller for enkelte bestyrelsesmedlemmer sammen med deltagere fra andre virksomheder. Igen er værdiskabelse, bestyrelsens arbejdsmåder, ejerstrategi og håndtering af strategisk ledelse de vigtige elementer. Se mere om Pluss ”Bestyrelseskursus og seminarer til en stærkere havn”: her I dette nyhedsbrev præsenteres BoardPlace, et nyt elektronisk arbejdsredskab, hvor bestyrelsesmedlemmer på Ipad har alle relevante dokumenter, kan skrive i dem og kommunikere med hinanden på alle tider af døgnet. Produktet udbydes af INOPI. Se mere her Desuden deltager Danske Havne i planlægning af Årets Bestyrelseskonference for offentligt udpegede bestyrelser, der afholdes af Dagens Dagsorden. I planlægningen deltager organisationer for uddannelses- og kulturinstitutioner samt forsyningsvirksomheder. For mere information kontakt Tom Elmer Christensen, Danske Havne, og læs flere nyheder fra Danske Havne her.