Danske Havne ansætter ny direktør

Danske Havne

1. maj 2018 · Læsetid 2 min

direktør

Tine Kirk Pedersen tiltræder stillingen som direktør i Danske Havne per 1. juni 2018.

Danske Havne får ny direktør per 1. juni 2018. Valget er faldet på Tine Kirk Pedersen, som efterfølger for Bjørn B. Christiansen. Tine Kirk Pedersen kommer fra en stilling i By & Havn og vil som direktør for Danske Havne bl.a. trække på sin erfaring som markedsdirektør i Sund & Bælt. Desuden har Tine Kirk Pedersen haft ansættelser i Transportministeriet, hvilket er et perfekt match i forhold til de udfordringer som havnesektoren står i – nemlig øget markedsorientering og ny havnelov. Bestyrelsesformand Ole Ingrisch udtaler: ”Danske Havnes bestyrelse har søgt en person, der kunne overtage stafetten for udvikling af havnenes vilkår. Sektoren skal fortsætte tilpasningen til de forandringer, der kræves af havnene som ramme for det stadig større spektrum af markedsaktører, der gør brug havnene som afsæt for deres udvikling og vækst. Processen har – særligt i forbindelse med overvejelserne om revision af havneloven – taget fart, og jeg er ikke i tvivl om, at vi med Tine har fundet den person, der kan føre den proces videre til et velbalanceret resultat. Til gunst for både havnenes brugere og havnene selv.” ”Tine Kirk Pedersens erfaring fra både centraladministrationen og ansvarsfulde poster i offentligt ejede virksomheder, der – lige som havnene – opererer i det kommercielle marked, vil komme Danske Havne til gode i den transformation, som Danske Havnes medlemmer er en del af, og som naturligt også smitter af på brancheorganisationens rolle og funktion for sin medlemmer, fortsætter Ole Ingrisch”. ”Jeg glæder mig til at blive del af den centrale danske infrastruktur og sammen med sektorens dynamiske aktører tage fat på vores fælles mål om at skabe vækst i erhvervshavnene. Jeg trives i krydsfeltet mellem politik og kommerciel drift, og jeg glæder mig til arbejdet med, at havnene finder den bedst mulige balance mellem samfundsmæssige og kommercielle hensyn, fortæller Tine Kirk Pedersen.” Tine Kirk Pedersen tiltræder stillingen pr. den 1. juni 2018. Tine Kirk Pedersen er uddannet cand.merc. fra CBS, kommer til Danske Havne fra en stilling som konsulent i By & Havn og har tidligere bl.a. været markedsdirektør og sekretariatschef i Sund & Bælt koncernen. Yderligere oplysninger kan fås hos: Formand for Danske Havne, Ole Ingrisch, tlf. 4057 4300 Kommende direktør Tine Kirk Pedersen, tlf.. 5069 4785 Hent billedet af Tine Kirk Pedersen i farve og i sort-hvid Hent pressemeddelelsen som PDF her

Footer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

LinkedIn Twitter

© 2022 Danske Havne.
CVR: 14582428

  • English