Bliv klogere på, hvordan digitalisering skaber værdi
·
Læsetid 1 min
Bliv klogere på, hvordan digitalisering skaber værdi med Thomas Okke Frahm, CIO i Nilfisk
Vil du vide mere om hvad forskellen er på digital optimering og digitalisering? Så kom til Danske Havnes Havnekonference 2018 og find ud af, hvordan digitalisering kan skabe værdi for dig og din virksomhed. På Havnekonference 2018 kan du møde Thomas Okke Frahm, CIO for Nilfisk. I Nilfisk står Thomas i spidsen for en global it-organisation med ca. 100 medarbejdere, der skal sørge for, at Nilfisk indsamler data, udarbejder de nødvendige analyser og foretager datadrevne beslutninger. “Når både produktiviteten og profitabiliteten skal øges, foregår det ikke længere ved, at der står en mand med et stopur ude i produktionen. Det foregår ved at analysere data og ved at analysere processer”, siger Thomas Okke Frahm. En robotstøvsuger er ikke enden på digitaliseringen for støvsugere, ligesom en robotkran ikke er det for en havn. Digitalisering på en havn handler om hele processen, inden et skib lægger til kaj og til en lastbil eller et tog kører ud i den anden ende. Kan man nedbringe tidsforbruget fra skib til lastbil og til slutkunde, kan man optimere brugen areal og kan man give sine kunder en bedre oplevelse alt sammen med digitalisering? “En del af forretningsstrategien går på, at man skal globalisere Nilfisk i højere grad. Det er globale processer, globale kunder og globale produkter,” forklarer Thomas Okke Frahm. Det globale forretningssyn stemmer godt overens med det marked, som havnene opererer i. Havnene agerer på globale markeder med globale konkurrenter. Derfor skal havnene også have globale produkter og services, som kunderne kan genkende og finde rundt i. Alt dette og meget mere kan du høre mere om, når Thomas Okke Frahm, CIO hos Nilfisk, holder oplæg på Danske Havnes Havnekonference 2018. Se mere om Havnekonferencen og få tilmeldingslink her: https://danskehavne.dk/om-havnekonferencen-2018/ For mere information, kontakt Sofie Gravers Jacobsen på sgj@danskehavne.dk