Baderåd nr. 1: Lær at svømme – og kom godt op
·
Læsetid 2 min
Mere end hver tredje voksne dansker er ikke svømmeduelig. Det er et problem i et land omgivet af vand, og hvor mange mennesker færdes ved, på og i nærheden af vandet. Trygfonden og Dansk Svømmeunion har derfor igangsat projektet ”Alle skal lære at svømme.” Der er også den ufrivillige vandgang. By og havn kan være en risikofyldt cocktail. Men er du først faldet i, skal du også kunne komme op. Derfor er f.eks. Skagen Havn i gang med at sætte hele 100 nye redningsstiger op i havnebassinerne. Der er over de seneste år sket et fald i antallet af drukneulykker i Danmark. 57 druknede i 2012. Heraf de 15 i havne, primært lystbådehavne. Hver eneste, der drukner, er en for meget. Derfor er der både fokus på, at vi lærer at svømme, og at vi kan redde os op, hvis vi f.eks. er faldet i vandet. Hver femte dansker har tilkendegivet, at de har været tæt på at drukne. Nærdrukning kan være en traumatisk oplevelse, der kræver behandling på hospitalet. Statistikken viser, at børn udgør hele 40 procent af de, der bliver behandlet på hospitalet efter en ulykke. Trygfonden og Dansk Svømmeunion har derfor igangsat et projekt, hvor der sættes fokus på baderåd nr. 1: Lær at svømme. Alle skal lære at svømme. Baggrunden er, at hver tredje af os faktisk ikke er i stand til at svømme de 200 meter, der skal til for, at vi er svømmeduelige. Projektets overordnede formål er at sikre, at alle børn i en så tidlig alder som mulig får basale svømmefærdigheder. Se mere om det projekt på www.allesvømmer.dk Og mens nogle tager sig af svømmeundervisningen, tager andre sig af redningsudstyr. 100 knaldgule stiger skal redde liv i Skagen. Skagen Havn har mange fiskere, lystbådebesøg og mange andre, der nyder livet omkring havnen. Skagen Havn er i fuld gang med at lave nye redningsstiger til erstatning for de gamle. 100 stk. i alt, så der er et stort arbejde både med fremstilling og opsætning. Mange drukneulykker sker i mørke. Stigerne skal kunne ses. Derfor er de nye stiger malet med en fluorescerende maling og er knaldgule. Kajen bag stigen bliver malet med hvid maling iblandet pulveriseret glas, som reflekterer lys, så det fra vandet er nemt at se, hvor stigerne er. De kommer også til at gå mindst 90 cm under vandoverfladen ved lavvande. Og på kajen lige over stigen bliver der faststøbt en grebsbøjle for at gøre det lettere at komme op over kajkanten. For mere information. Kontakt Nete Herskind, Danske Havne. Kilde: Skagen Havn