Arbejde på ny havplan er begyndt

Danske Havne

15. februar 2018 · Læsetid 1 min

Søfartsstyrelsen leder arbejdet og har nedsat en arbejdsgruppe med 60 repræsentanter fra de 12 maritime myndigheden. Den nye havplan forventes færdig i marts 2021.

havplan

Den kommende havplan skal fastsætte rammerne for fremtidens aktiviteter i de danske farvande.

Danmark har endnu ikke en egentlig havplan. Formålet med arbejdet er derfor at etablere rammerne for Danmarks første havplan. Havplanen kommer til at fastsætte, hvilke af de danske farvande der kan anvendes til blandt andet off-shore energi-udvikling, skibsfart, fiskeri, akvakultur, havminedrift og miljøbeskyttelse frem mod 2030.   Danske Havne har sammen med de andre maritime repræsentanter, den 17. januar 2018, deltaget i den første workshop arrangeret af Søfartsstyrelsen. I forbindelse med workshoppen oplyste Søfartsstyrelsen om det kommende arbejde og tidshorisonten for dette.   ”Havplanen udstikker nogle rammer, der betyder, at nogle områder og farvande bliver udlagt til bestemte aktiviteter, men vi har endnu ikke overblik over, om det vil få nogle konkrete konsekvenser for havnene,” siger, miljøkonsulent i Danske Havne, Kasper Ullum.   Status på arbejdet i arbejdsgruppen er, at vi koordinerer, hvilke data der skal indgå i havplanen. Søfartsstyrelsen arbejder på at udvikle en platform, hvor det fremadrettet vil være muligt at byde ind med relevante data, som skal indgå i planen.   Danske Havne vil holde jer opdateret på processen omkring arbejdsplanen, ligesom vi modtager eventuelle data, I mener er relevante for havplanen.

  • Find oversigt over dataopsamlingen her
  • Find opfølgningsnotat fra workshoppen her
  • Find præsentationerne fra workshoppen her

Ved spørgsmål og yderligere information, kontakt miljøkonsulent i Danske Havne, Kasper Ullum, på 4244 9161 eller ku@danskehavne.dk   Find flere nyheder fra Danske Havne her

Footer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg med i de mest væsentlige nyheder i den danske havnebranche.

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

LinkedIn Twitter

© 2022 Danske Havne.
CVR: 14582428

  • English