Anders Jørgensen, Horsens Havn – præsenterer Ugens Havn
Anders Jørgensen, kranfører i Horsens Havn, præsenterer Ugens Havn Billedet viser kranfører Anders Jørgensen, Horsens Havn Anders Jørgensen, kranfører i Horsens Havn, præsenterer Ugens Havn. Om at være kranfører og have et arbejde, der går fra ukrainske jernpladeskibe til lysbøjer på Horsens Fjord og til teamets fælles succesoplevelse, hvor lærlingen fik sit hårdt tilkæmpede mobilkrancertifikat. Hvad laver du på Horsens Havn – hvad er dit ansvarsområde? Jeg er kranfører, og jeg er den, der har ansvaret for kranerne samt for uddannelse i håndteringen af disse, når der kommer nye folk og elever til havnen. Vi er jo en mindre havn, så vi har mange forskellige opgaver. Den ene dag kan du om formiddagen køre kran, og om eftermiddagen kan du rense kloakker, hvis der er kommet for meget regnvand ned. Så det er meget forskelligt, hvad jeg laver. Her til morgen har jeg f.eks. været i gang med et skib fra Ukraine, der skulle have lastet jernplader af. Og senere i dag skal jeg nok ud at sejle. Vi skal have tjekket, om der er lys i en af bøjerne, der gerne skulle lyse ude i Horsens Fjord. Og senere igen skal jeg nok færdiggøre et skib med jernplader, som jeg startede med kl. 6 i morges. Vi er jo fire kranførere og to på kontoret, så der er nok at lave af forskellige opgaver. Hvad var den sidste succes, I havde på havnen? Den sidste succes, jeg havde, var min lærlings succes. Han bestod sin eksamen i mobilkran og fik sit mobilkrancertifikat. Han har talevanskeligheder, og nogle ting har været lidt mere vanskelige for ham. Han har kæmpet hårdt for det, og nu lykkedes det så. Det var noget, der betød meget for os i frokostrummet. Hvad gør dit job allerbedst? Det er netop det med friheden. Frihed under ansvar selvfølgelig, men jeg kan godt lide det uforudsete og det, at jeg skal være omstillingsparat. Og vinden bærer jo meget ind af ens arbejde. Jeg skal være her og være klar, men nogle gange kan der så alligevel gå en dag mere, før skibet så faktisk lægger til. Hvis det ikke er i dag, så bliver det i morgen. Det er nok meget klassisk, at vi på havnene har meget forskelligt at tage fat på og mange forskellige opgaver. Hvad er dine forventninger til 2015 i forhold til havnen? Det er jo, at vi kan holde de tal, som vi har, og at vi eventuelt kan få forhøjet vores skibsanløb og gods. Jeg tror på, at godsmængderne kan stige, selvom det er lidt drøjt i øjeblikket. Det er min fornemmelse, selvom godsmængderne gik lidt ned sidste år, at vi har været stødt stigende her de sidste syv år. Hvornår skete der sidst noget virkelig uventet? Det gør der hver dag. Hver dag er der noget. Så går der en pære i sejlrenden på vej ind, så kommer et forventet skib en dag senere. Der er meget, der er uventet på en havn, eller måske bliver mange ting det i hvert fald hurtigt. Der er så mange mennesker på en havn, så der kan ske så mange ting. Selvom man ved, hvordan tingene kører, så er det ikke sikkert, at det kommer til at ske på den måde. Fakta om havnen
- 2 km kajplads med lette adgangsveje
- Vanddybde på 6,9 m
- Råder over 3 kraner – 1 mobilkran og 2 portalkraner
- Størrelse (m2) – 410.000 m2
- Omsætning i 2014 – t.kr. 19.428
- Godsomsætning i 2014 – 683 t
- Fisk – ca. 2.000 t muslinger
- Færgeforbindelse/passagerer – Endelavefærgen
- Virksomheder etableret på havnen – ca. 20
- Anløb – flest bulkskibe
http://www.horsenserhvervshavn.dk Billede af Anders Jørgensen kan hentes her. Billede af Horsens Havn kan hentes her. Kildeangivelse: Horsens Havn.