Årets Offentlige Bestyrelseskonference 2. oktober: Viden og inspiration til strategilægning og opfølgning
Årets konference for bestyrelser i offentligt ejede selskaber sætter fokus på viden og inspiration til arbejdet med strategi og samarbejde mellem bestyrelse og ledelse. Danske Havne er medarrangør. Sæt kryds i kalenderen den 2. oktober 2014 Danske Havne er medarrangør af Årets Offentlige Bestyrelseskonference ”Bestyrelsens strategiske fodaftryk”. Emnet tager udgangspunkt i det arbejde, som de mange nyudnævnte bestyrelser efter kommunevalget skal i gang med eller fortsætte. Der er fokus på viden og inspiration til strategilægning og opfølgning med fokus på de værdiskabende samarbejdsrelationer mellem bestyrelsen og ledelsen i strategiarbejdet. Konferencen vil om formiddagen have tværgående oplæg fra ind- og udland med spørgsmål og debat for alle deltagere. Efter frokost tilbydes deltagerne særlige workshops for bestyrelser på forskellige sektorer. For havne en workshop for havne og kommunale forsyningsvirksomheder. I denne workshop vil bestyrelsesformand Flemming Enevoldsen, Esbjerg Havn, direktør Carl-Emil Larsen, DANVA og bestyrelsesformand Søren Egge Rasmussen, NRGi, give inspirerende oplæg om, hvordan vi håndterer den stadig hårdere konkurrence, hvordan bestyrelse og ledelse bedst muligt lægger strategi sammen, og sidst, men ikke mindst, hvordan strategien bliver omsat til praktisk hverdag. Konferencen holdes på Radisson Blu Scandinavia Hotel den 2. oktober 2014 kl. 9.00-16.00. Hent konferenceprogram her. Læs mere om konferencen og hvordan du tilmelder dig på her. For mere information. Kontakt Tom Elmer Christensen, Danske Havne.