Året der gik: 2021

Coronakrisen år 2

I starten af 2021 var branchen præget af Corona-udfordringerne. Ellers har 2021 været et år, hvor vi efter nogle længere nedlukninger endelig kunne åbne op til noget aktivitet. De fleste havne har indtil videre klaret sig godt igennem Coronakrisen og 2021 blev, generelt, et godt år for havnene.

Særligt krydstogtbranchen har været hårdt ramt, og derfor er Danske Havne glade for, at der i august blev åbnet for krydstogtskibe igen. Krydstogtbranchen bidrager med i omegnen af 2.400 jobs og mere end 1,25 mia. kr. årligt til den danske økonomi. Så genåbningen af branchen vil kunne mærkes i dansk økonomi, når den for alvor kommer i gang.

Brexit

Brexit er nu en kendsgerning, og har og får betydning for fiskeri branchen og fiskerihavnene. Frem mod 1. juli 2026 vil der ske en reduktion på 25 procent af fisk fanget i britisk farvand. Derudover er der en igangværende diskussion af kvoter, dels hvorvidt om der må fiskes i britisk farvand. Dels hvor stor en mængde, der må fiskes.

Infrastrukturplanen

I januar 21 udsendte Danske Havne sin infrastrukturplan. Infrastrukturplanen byder ind med en række infrastrukturprojekter, der kan flytte mere godstransport fra vej til sø og bane. Projekterne er geografisk fordelt over hele landet, og er opdelt med udgangspunkt i vejprojekter, multimodale projekter og lokale projekter i havnene. Alle projekterne vedrører havne, der håndterer gods, og udgangspunktet er, at bedre vej- og jernbaneinfrastruktur vil gøre det lettere for disse havne at tiltrække kunder.

Danske Havnes infrastrukturplan spiller ind i vores grønne arbejde. I Danske Havne arbejder vi for, at flere får øjnene op for, at mere gods på sø er et godt og klimavenligt alternativ til bane og vej. Siger Danske Havnes direktør Tine Kirk: ”Det virkeligt nye er, at infrastruktur ikke længere bare er skinner, vej og cykelstier, men også vandsiden. Vi skal gerne have mere gods ud på søen, og kombinationen mellem transport på jernbane og transport på hav er noget, der batter i klimaregnskabet”. Det siger hun bl.a. med afsæt i, at transport udgør næsten en tredjedel af EU’s samlede CO2-udledning, heraf stammer langt hovedparten fra vejtransport.

Infrastrukturaftale

I juni indgik regeringen en bred infrastrukturaftale for 161 mia. kr. i form af investeringer i veje, jernbaner og cykelstier. Herunder er der en pulje på 50 mio. kroner, som havnene kan søge til projekter i danske erhvervshavne. Den store aftale har primært fokus på land og skinner og mindre fokus på vand. Dog vil aftalen gavne de danske erhvervshavne, da der med aftalen vil blive investeret i adgangsveje til havne. Dette er vigtigt, så indskibet gods kan komme videre til slutbrugeren. Bl.a. investeres i Marselistunnelen, som er adgangsvej til Aarhus Havn. Også adgangsvejene til havnene i Kalundborg, Hanstholm, Skagen og ud mod Hvide Sande tilgodeses. Siger Danske Havnes direktør Tine Kirk: ”Vi er virkelig glade for, at adgangsvejene til havnene fra landsiden indgår i infrastrukturplanen. Det er afgørende for, at havnene kan fungere, og at godset kan komme til og fra havnen”.

Som opfølgning på infrastrukturaftalen blev der i december indgået en aftale om krav til de projekter, der kan få tilkendt en del af havnepuljen på 50 mio. kr. Fra medio 2022 kan havnene søge pengene, og i løbet af 2022 afgøres det, hvem der får støtte til hvilke projekter. 

Pulje til havne – og fiskeri

I finansloven for 2021 udmøntede Trafikstyrelsen ligeledes en pulje på 25 mio. kr. til havne – og fiskeri. 10 havne har fået tilskud fra puljen til at finansiere tiltag for mindre CO2 udledning og mere genanvendelse. De 25 millioner er fordelt på følgende projekter: Kolding Havn, Hanstholm Havn, Hanstholm Havn, Hanstholm Havn (med Hirtshals og Thyborøn), Grenaa Havn, Esbjerg Havn, Hvide Sande Havn, Randers Havn, Guldborgsund Kommune og Næstved Havn.

De Grønne Erhvervshavne 2021: grøn omstilling i danske havne

I marts 2021 udkom Danske Havnes bæredygtighedsrapport ”Grønne Erhvervshavne 2020”. Rapporten giver en status for arbejdet med den grønne omstilling i havnene og er baseret på data fra 22 deltagende havne.

I 2020 formulerede Danske Havnes bestyrelse en grøn vision for arbejdet i de danske havne. Denne vision blev så omsat i handling i 2021 med denne første bæredygtighedsrapport. Rapporten illustrerer, at der arbejdes seriøst med grøn omstilling i de danske havne, og at havnene går forrest ved som samlet branche at forpligte sig på den grønne omstilling og at lade sig måle på den.

Danske Havne har etableret en grøn arbejdsgruppe for de deltagende havne, hvor der udveksles ideer og inspiration til, hvordan målene kan indfries. Indtil videre har der bl.a. været set på måling af CO2-emissioner, håndtering af affald og initiativer til sikring af biodiversitet i havnene.

En grøn havnestrategi for PtX

På Danske Havnes årsmøde i Fællessalen på Christiansborg den 11. juni blev den nye rapport ”En grøn havnestrategi for PtX” fremlagt.  Rapporten er udarbejdet sammen med Dansk Energi og præsenterer en strategi for at udvikle grønne brændsler i de danske havne. Visionen for strategien er, at Danmark i 2030 er en verdensførende nation inden for omstilling til PtX-brændsler, og de danske erhvervshavne tilbyder havneinfrastruktur til at understøtte PtX-brændsler til skibe og lastbiler. Strategien peger på nogle anbefalinger om støtte fra staten til at igangsætte større og mindre PtX projekter, på bedre og klarere lovgivning til understøttelse af PtX samt på initiativer, som branchen selv kan igangsætte for at komme videre med PtX. 

Siger Danske Havnes direktør Tine Kirk: ”Det kan siges relativt enkelt: Power-to-X (PtX) er en afgørende teknologisk løsning til produktion af grønne brændsler som brint, metanol, ammoniak og kerosen, som kan erstatte fossilt forbrug i industri og i den tunge transport til vands, til lands og i luften. PtX-processen kan med skabelsen af grønne brændsler bidrage til at opfylde det danske 70 procent klimamål i 2030 og levere et markant bidrag til Danmarks og EU’s klimaudfordringer og ønsket om CO2 -neutralitet i 2050”.

Siden har Danske Havne i oktober haft foretræde for Klima – Energi – og Forsyningsudvalget om det videre arbejde med PtX havnestrategien, hvor vi fremhævede havnenes anbefalingerne fra vores fælles havnestrategi for PtX.

Maritime højborge

Sammen med Danske Rederier, Danske Maritime og Danske Shipping og Havnevirksomheder udgav vi i oktober Radius-analysen “Maritime Højborge – Det Blå Danmarks betydning for dansk økonomi”. Analysen er koncentreret om 6 områder, nemlig Esbjerg, Svendborg, Odense, København, Aarhus, Trekantområdet, Aalborg, og Frederikshavn. Disse områder er valgt, da de repræsenterer 80% af branchens omsætning. Projektet har fået en større bevilling fra Den Maritime Fond.

Associerede medlemmer

I 2021 optog vi 12 nye associerede medlemmer (ovenpå de 9 første i 2020). Det associerede medlemskab er tiltænkt virksomheder, der opererer i tilknytning til en havn som enten kunder, partnere eller lign., og skal muliggøre, at havnen og dens brugere kommer tættere på hinanden og herigennem får en naturlig dialog.   

2021 i et internationalt perspektiv

Kommissionen har i 2021 igangsat forhandlinger om en række initiativer, der får afgørende betydning for den maritime branches grundvilkår og potentiale for at præge den grønne omstilling. I juli fremsatte Kommissionen Fit for 55-pakken, som skal bidrage til EU’s klimamål om at reducere CO2-udledning med mindst 55% i 2030 (sml. med 1990-niveuaet) på vej mod klimaneutralitet senest i 2050. Pakken indeholder en håndfuld konkrete initiativer, der har direkte relevans for erhvervshavnene. Det er først og fremmest forslaget til Alternative Fuels Infrastructure Regulation (AFIR), som skal sikre, at bl.a. havnene har tilstrækkelig infrastruktur til at kunne imødekomme kravene om alternative brændstoffer til skibsfarten. De krav fastsættes i. FuelEU Maritime-forslaget, som er en anden del af pakken.

Danske Havne følger de to forslag tæt og arbejder bl.a. for, at de baner vej for at havnene som energihubs for det blå Danmark får de bedst mulige betingelser for at bidrage til den grønne omstilling. Vores fokus er rettet mod at sikre åbenhed for teknologineutrale løsninger og at rammerne skaber grundlag og incitamenter til at investere i infrastrukturen til bæredygtige alternative energiformer.

På tærsklen til årsskiftet fremsatte Kommissionen forslag til revision af TEN-T forordningen, der indeholder implementeringsplan for visionen om at skabe et sammenhængende bæredygtigt europæisk transportnet. For Danske Havne er det glædeligt, at forslaget udviser stor anerkendelse af den maritime sektors rolle og i særdeleshed understreger havnenes multifacetterede funktioner som knudepunkt for persontrafik og godsfragt samt potentialet for at indfri EU’s klimavisioner.

Danske Havne vil også i 2022 være aktivt involveret i at præge forhandlingerne om udformningen af de europæiske rammevilkår, som er centrale for erhvervshavnenes muligheder for at skabe vækst, jobs og grøn omstilling.