2016 rekordår for danske krydstogtshavne
Havnene i byer som Aarhus, Aalborg og Skagen er for alvor begyndt, at satse mere på området, og resultaterne bærer allerede frugt. Aalborg Havn A/S er gået fra blot ét anløb af krydstogtsskibe i 2014 til 14 i 2015 og 20 anløb i 2016. Ikke nok med det ser 2017 aldeles lovende ud. Her forventes i skrivende stund 35 anløb med samlet 18.000 passagerer. Samme flotte fremgang gør sig gældende i Skagen Havn, som tilbage i 2015 udvidede havnen med en ny krydstogtskaj og forlængede den eksisterende kaj med 190 meter. Her er man gået fra 10 anløb i 2014 med i alt 8.000 passagerer til i skrivende stund at forvente 39.900 krydstogtsbesøgende for 2017 og godt 32 anløb. En anden succeshistorie er Fredericia Havn, som er en del ADP A/S, der på få år er blevet en populær krydstogtshavn med trækplastre som Jellingestenen, Christiansfeld og Vadehavet – seværdigheder som alle er at finde på UNESCO’s verdensarvsliste. Mens man i 2014 kunne melde om 1 anløb, kan Fredericia allerede nu kalde 2017 et kommende rekordår med pt. 8 anløb og næsten 16.000 passagerer. Succesen vidner ligeledes om det stærke samarbejde, der har fundet sted mellem havnen, Fredericia Kommunen og Visit Fredericia. De mange krydstogtsgæster bliver også taget imod med åbne af byernes handelsliv. Her er særligt forretningsliv i form af hoteller, restauranter og naturligvis attraktionerne selv, der nyder godt af de mange passagerer. Den positive effekt skal ikke undervurderes. I gennemsnit spenderer krydstogtsgæsterne nemlig omkring 42 % af deres penge på land. Den stadigt voksende krydstogtsbranche har med andre ord for alvor spærret øjnene op for, hvad Vandkantsdanmark kan byde på af oplevelser til turisterne.Havnene er mere end klar på at løfte opgaven. Således er det samlede antal af passagerer øget til over 855.000 besøgende krydstogtsgæster i 2016, hvor det i 2015 lå på omkring 766.000 – en stigning på 12 procent. En række af de mindre havne er også kommet med på bølgen. I 2016 kunne Hundested Havn for første gang nogensinde sætte sig selv på krydstogtslandkoret med i alt 2.500 passagerer spredt over tre krydstogtsbesøg. Og Faaborg Havn havde i 2015 et anløb. Det er dog stadig København, som er den suverænt største spiller i branchen med en markedsandel på små 87%. Københavns Havn, CMP AB, har opbygget en stærk position som turn-around havn for krydstogtstrafikken i Nordsøen. Bare for 2016 var passagerantallet 740.000 og næste år ventes lige nu imponerende 840.000 krydstogtsturister. 2017 tegner sig til at blive mindst ligeså godt, hvor de største fremgange i procent findes udenfor hovedstaden. Vandkantsdanmark er for alvor ved at gøre sig gældende som krydstogtsdestination.