§ 20 spørgsmål
Danske Havne bringer Folketingets behandling af udvalgte sager med relevans for havne over den seneste måned, herunder lovforslag og § 20 spørgsmål og svar Danske Havne bringer Folketingets behandling af udvalgte sager med relevans for havne over den seneste måned, herunder lovforslag og § 20 spørgsmål og svar. I juni og juli måned har emnerne været:
-
Fuld transparens om overimplementering
-
Vejfond – har Danmark behov for en vejfond?
-
Femern-forbindelsen
-
Færgeforliget på Bornholm
-
Fiskeri af søstjerner og dabs samt åbning i Kattegat
-
Kombinerede transporter
-
Habitatregler – er naturområder permanente?
-
Godstoge bør være længere
-
Attraktive rammer for udkants-Danmark
Fuld transparens om overimplementering
- Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) fastsætter retningslinjer for indholdet af høringsbreve, når udkast til ny regulering sendes i offentlig høring. Formålet er fuld transparens om overimplementering i forbindelse med offentlig høring over ny regulering. Læs forslaget
Vejfond – debatindlæg
- Henvendelse fra Dansk Vejforening, om at Danmark har brug for en vejfond. Læs debatindlægget
Femern-forbindelsen
- Forhenværende transportminister Magnus Heunicke orienterer Folketingets Europaudvalg og Transportudvalg om intervention i Rettens sag T-68/15, Scandlines m.fl. mod Kommissionen. Læs notatet
- Henvendelse fra partigruppen Bündnis 90/Die Grünen vedrørende beslutningsforslag i forbundsdagen om Femernbælt-forbindelsen og behov for en ny omfattende og omkostningsmæssig realistisk vurdering. Læs henvendelsen
- Orientering om Kommissionens godkendelse af finansieringsmodellen for Femern Bælt-projektet, fra transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V). Læs orienteringen
Færgeforlig på Bornholm
- Henvendelse af 22. juli 2015 fra Karsten W. Kjølby, Holte om revurdering af færgeforlig og -udbud på Bornholm som følge af regeringsskiftet. Læs henvendelsen
- Henvendelse af 12. juli 2015 fra Jørn Holger Christensen, Rønne om, at LNG-baserede færger ikke er omfattet af færgeforliget. Læs henvendelsen
Fiskeri af søstjerner og dabs samt åbning i Kattegat
- Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) svar på, om en foderproduktion af søstjerner kan etableres i Danmark på trods af Fødevarestyrelsens hidtidige afvisning af at give dispensation til anvendelse af søstjerner fra muslingefiskeri i Limfjorden til foder. Læs svaret
- Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) svar på, om ministeren tager initiativ til at få rettet op på den fejl i en EU-forordning, som åbenbart er en hindring for, at der kan etableres foderproduktion af søstjerner i Danmark.Læs svaret
- Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) redegør for de regler, der gælder for salg af fladfiskespecialiteten dabs (saltet, lufttørret ising). Læs svarene her, her, her, her, her, her og her
- Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) svar på, om ministeren vil fortsætte med sin forgængers forslag til havstrategiens indsatsprogram, herunder forslaget om udpegning af beskyttede områder i Kattegat. Læs svaret
Kombinerede transporter
- Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) orienterer om, at Kommissionen har rejst en pilotprojektsag om Danmarks fortolkning af, hvad kombineret transport indebærer (gods, der primært transporteres på enten jernbane, indre vandveje eller søvej under en del af transporten, må køres op til 150 km).Læs orienteringen
- Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) bedes oplyse antallet af sigtelser og bøder/domfældelser for overtrædelser af oplysningspligten til RUT (Registret for Udenlandske Tjenesteydere) for kombitransporter, udført i henhold til direktiv 92/106/EØF. Læs spørgsmålet
- Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) bedes oplyse antallet af sigtelser og bøder/domfældelser for overtrædelser af cabotagereglerne, jf. forordning 1072/2009/EF, fordelt på de danske trafikhavne. Læs spørgsmålet
- Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) spørges om antallet af politiets udførte tungvognskontroller i de danske trafikhavne. Læs spørgsmålet
Habitatregler – er naturområder permanente?
- Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) bedes besvare, om arealer, som udgår af drift og omdannes til levesteder, sidenhen vil kunne inddrages i driften igen, eller om “bordet fanger”, idet “yngle- og rasteområder” for disse arter er beskyttede permanent under habitatdirektivets artikel 12? Et relevant spørgsmål for flere sektorer end landbruget. Læs spørgsmålet
- Miljø- og fødevareministeren bedes også fremlægge sin vurdering af en landmands incitament til at udtage jord af omdrift med henblik på etablering af levesteder for disse arter? Finder ministeren i det lys anledning til at indføre en ordning, som indebærer en kompensation for driftstabet og det permanente tab af driftsarealer? Læs spørgsmålet
Godstoge bør være længere
- Det Økologiske Råd opfordrer danske politikere til at fremme godstransport på skinner, herunder via længere godstog. Læs henvendelsen
Attraktive rammer for udkants-Danmark
- Deltag i åben debat i Folketinget, når Danmark på Vippen den 8. september 2015 præsenterer og drøfter Hvidbogen ”Et Danmark i balance er et rigere Danmark”. Læs og tilmeld
- Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har ikke et svar på, om de nordiske lande og andre lande, som vi normalt sammenligner os med, har konkrete skattemæssige og andre økonomiske incitamenter, som understøtter bosætning og udvikling i landdistrikterne. Læs svaret
- Oversigt over alle dokumenter vedr. udflytning af statslige arbejdspladser. Se oversigt
- Tænketanken Krakas analyse af gevinst ved udflytning af statslige arbejdspladser. Se analyse
For mere information. Kontakt Bjarne Løf Henriksen, Danske Havne. Og læs flere nyheder fra Danske Havne her.